Huset på Eyrarbakki – Árnessyssels egnsmuseum – Eyrarbakki söfartsmuseum

Huset på Eyrarbakki er blandt landets ældste bygninger. Det blev flyttet tilskåret her til landet i året 1765 og er et træhus bygget af bjælker. Det er på to etager med et øverste loft under hanebjælke.

Assistenternes hus kaldes tilbygningen vest for Huset, men der er en forbindelsesbygning i mellem disse to. Dette hus blev bygget i året 1881 og var oprindeligt et opholdssted for danske handelsens ekspedienter.

Nord for Assistenternes hus er „Æggeskuret“ som var för 100 år siden et opholdsted til samling af islanske fuglehamme og ægge. Æggeskuret var genopbygget året 2004.

Huset var i dansk eje fram 1765 til 1918. Huset var kongens eje i monopolhandelstiden til 1788, men fra det år ejet af danske köbmænd. Den förste var Christian Dietrich Petersen fra Sönderborg. Eyrarbakki-handelen var i mange alder en af den störsteste i Island. I dag kan vi desværre ikke se selve handels-husene, som blev nedrevet året 1950, men i dag står den gamle köbmands hus „Huset“ stadig på sin grund med sin lange historie om köbmænd, deres familier og det gamle handelsted Eyrarbakka.

Fra 1765 til 1925 var Huset et hjem for købmænd og andet personale hos Eyrarbakki-handelen. Det blev til daglig kaldt ,,Huset“, sikkert på grund af den fakta, at i en stor del af det nittende århundrede fandtes der ikke noget andet beboelseshus lavet af træ på Eyrarbakki, og derfor ragede det højt op over andet boligforhold i nærheden.

Huset er mest kendt for sin historie og sin rolle i islandsk kulturhistorie. Huset var centrum for kultur i syd-Island specielt i tiden fra 1847 til 1918, da handelen var ejet af Jakob Lefolii og familie. Lefoliis handelsbestyrer var den islandske  Guðmundur Thorgrímsen, som flyttede dertil i året 1847. Hans hustru var Sylvia. I 1887 blev deres svigersön Peter Nielsen fra Jylland handelsbestyrer hos Lefolii-handelen.

Husets kulturelle påvirkninger i denne tid var forskellige. Guðmundur Thorgrímsen stod blandt nogle andre bag oprettelsen af Eyrarbakki folkeskole i året 1852, men den er i dag landets ældste folkeskole. Man har sagt om Thorgrímsen, at han var en retfærdig og populær handelsbestyrer. Guðmundur Thorgrímsens familie stod for udbredelse af musikkultur på egnen, men i Huset blev der spillet på orgel, guitar og klaver samtidig med, at der blev synget meget.

Der var stadig mange gæster i Huset i Thorgrímsens og Nielsens tid. Der findes mange fortællinger både udenlandske og islandske om livet i Huset i den tid. Disse fortællinger giver alle sammen det billede af Huset, at det har været et stort kulturhjem, hvor mennesker såvel af de højere som af de lavere klasser følte sig velkommen.

I årene fra 1920 til 1930 blev egnens handelscenter flyttet fra Eyrarbakki til Selfoss. I året 1926 blev Husets rolle som hjem til handelsbestyreren på Eyrarbakki afsluttet. Huset kom da i en tid i Islands Nationale banks besiddelse.

I året 1932 kom Huset i besiddelse af ægteparet Halldór Kr. Þorsteinssons og Ragnhildur Pétursdóttir fra Háteigur i Reykjavík. Halldór var en trawler kaptain og ejer af et fiskeri firma. Han blev derfor en af de rigeste mænd her i Island. De lod det undergå en reparation. Man siger at med denne reparation lykkedes det at redde Huset fra nedrivning. Men i den tid var det slet ikke almindeligt at bevare huse med en gammel historie.

Auðbjörg Guðmundsdóttir og Pétur Sveinbjarnarson købte Huset i året 1979. De lod mange ting i Huset undergå en reparation. Auðbjörg boede i det fra den tid til året 1994, men i året 1992 købte den islandske statskasse Huset.

Árnessyssels egnsmuseum flyttede sin virksomhed i Huset i året 1995, og i samme år blev det åbnet for publikum.

Under opsætning af udstillingen i Huset har man sigtet efter at lade lokalerne udfolde sig. Museet må uundgåeligt præges af den ramme, som man har bygget omkring det og derfor, handler en del af museet om Husets historie og dets indbyggere. Samtidig bliver der handlet om nogle dele af egnens historie.

Søfartsmuseet i Eyrarbakki

I Søfartsuseet i Eyrarbakki finnes en fin udstillning med mange genstande fra Eyrarbakki i tiden 1850 til 1950. Den væsentligste genstand i Søfratsmuseet er robåden Farsæll. Farsæll er blandt de største både, der fandtes i fiskelejerne i distriktet. Besætningen var på 14 personer. Båden kunne bære 1000 fisk eller 10 tons. I salen omkring båden er der udstillet genstande og billeder með tilknyting til sørfart og fiskforarbejdning.

Opningstider

1. maj til 30. september: 10-17 alla daga.

På andre tidspunkter efter aftale.